Blog

Hvorfor?
Min tilgang til blogverdenen har måske været lidt bagvendt.
I forbindelse med mit arbejde som underviser i materiel design på læreruddannelsen, startede jeg med at anvende blogs i undervisningen sammen med de studerende.
For at få mere styr på mediets muligheder oprettede jeg denne blog og begyndte jeg selv at blogge.Det var virkelig en oplevelse og jeg opdagede hvilken kæmpe legeplads blogverdenen rummer. 


Hvad?
Bloggen fungerer som et link mellem mit private og mit professionelle liv.
Her kan jeg vise og afprøve alt det, der optager mig 
i forhold til bæredygtigt design i form af nye bøger, artikler, links, designprodukter og bæredygtige løsninger.
Der er også plads til at vise noget af det, jeg selv går og arbejder med indenfor fagområderne tekstil og træ. At holde håndværk vedlige, og dele og formidle, er vel også en del af en kulturel bæredygtighed.


Hvordan?
Inspiration kommer mange steder fra, blandt andet i mødet med de studerende, samarbejdspartnere og andre bloggere.I disse år har begrebet bæredygtigt design fået fat og nye tiltag skyder op mange steder.
I den udstrækning jeg kan overkomme det, vil jeg lægge tutorials på bloggen af projekter man selv kan arbejde med.

















Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...