fredag den 29. november 2013

MEGA korsstingsbroderi

Hos "Stof og Stil " kan man få gråt filt med store huller beregnet til broderi, fx. korssting. Det kan være lidt svært at få rigtig pænt, men er sikkert velegnet til begyndere. Jeg har prøvet mig lidt frem og synes at Cotofine fra Lana Grossa fungerer fint som broderigarn. Det er et meget tykt og blødt bomulds/ polyamidgarn, der er fremstillet med en kerne og en slags net udenom, der holder det hele sammen, se fx. Cotofine hos Englegarn. Man kan sikkert også bruge rigtig tykt uldgarn.



Så er det blot et spørgsmål om HVAD man skal brodere ? Måske en hel stue som denne ?

Billede lånt fra GAN-RUGS

tirsdag den 26. november 2013

Mens jeg øver mig på himmeli

Det trækker lidt ud med en ny DIY på himmeli teknikken, men det skyldes udelukkende, at jeg øver mig. I stedet kan jeg reklamere lidt for den gode bog, der har inspireret mig til at komme igang, nemlig "Himmeli" af Eija Koski.

Billede lånt herfra.

torsdag den 21. november 2013

Swants - strikkede bukser

Sidder og læser op på nordisk strikkehistorie, blandt andet i Annemor Sundbøs bog: "Usynlege trådar i strikkekunsten" og "Lusekofta fra Setesdal". Her beskriver hun, hvordan man tidligere brugte de hjemmestrikkede sweatere til sidste trævl og hvordan de fx. kunne omskabes til varme underbukser, inden de simpelthen blev omdannet til recirkuleret garn.

Så dukker denne side op via FB:


Troede først at det var islændinge, der stod bag ( det kunne lige ligne dem!), men det er blot billederne der et taget i Reykjavik. Idémageren er Stephen West, en strikdesigner, der stammer fra Oklahoma, men nu bor i Amsterdam og har oprettet West Knits.
"Opskriften" er den samme, som Annemor Sundbø beskriver: man tager en aflagt sweater, putter sine ben i ærmerne, og syr et par gode varme bukser ud af den. Her kaldes det Swants inspireret af ordene sweater og pants! Der er en hel DIY der viser step for step, hvordan man gør. Se den, der er mange skønne billeder.

Ved ikke om jeg synes at det er kønt, men det er ihvertfald både bæredygtigt, sjovt og varmt.

mandag den 18. november 2013

Himmeli - DIY 1

Da jeg var i Helsinki i sommers faldt jeg over en skøn bog med titlen Himmeli. Jeg havde set nogle af disse uroer rundt omkring i blogland, men det var herligt at se, hvor det egentlig stammer fra. Det er nemlig en gammel finsk tradition at lave julepynt og uroer af langhalm og strå, og det kan bygges op til de meste utrolige figurer.
Nu kan det være lettere at få fat i sugerør end langhalm, men uroerne kan i princippet laves af alle former for rør. Bindematerialet er snor eller ståltråd.

Denne DIY beskriver en meget simpel form for figur, en oktaede, bygget op at 12 lige lange stykker.

Klip 12 stykker ud, fx. 5 cm lange.

Træk  de første 3 stykker på snoren og
bind, så der dannes en trekant.

Sæt 2 nye stykker på og bind sammen med en knude,
- brug evt. en nål til bindingen.

Fortsæt på denne måde, med at føje 2 stykker
til ad gangen og binde til.

2 nye stykker

Når den sidste del trækkes på snoren,
 bindes der sammen med snoren i den anden ende.

Dermed formes figurens ene side.

Saml de sidste to løse dele med et stykke snor
 og bind for, -nu er figuren færdig.

søndag den 17. november 2013

Blickfang

Besøgte messen Blickfang i Øksnehallen igår. Det er vist anden gang den bliver afholdt i DK og er bestemt et besøg værd. Selv er jeg mest optaget af møbler og brugsting, men der er også en del smykker og tøj. Selve messen er ikke større end man kan overkomme den, og endda vende tilbage til de boder, der er mest interessante. Der er en del tyske designere med og det er inspirerende og også lidt anderledes, blandt andet fik jeg øje på "The family treeshop, Karlsruhe", der laver patchworkmøbler.


OBS! Der er også åbent idag.


torsdag den 14. november 2013

My Boshi

Som forberedelse til et hækletema på læreruddannelsen stødte jeg på MyBoshi, der er blevet til et helt brand indenfor skikredse. Historien bag er nemlig den, at et par tyske skiinstruktører på en tur til Japan lærte sig at hækle og fik fremstillet et par huer, der åbenbart vakte opsigt. Nu er det hele sat i system, der er oprettet et firma, og man kan via deres hjemmeside både købe færdige huer, designe selv og hækle efter opskrift og med firmaets eget garn. My Boshi betyder hue eller kasket på japansk!

Man kan også blot lade sig inspirere og hækle en hue i stangmasker med tykt garn, som denne:


Opskrift:
100g Incawool fra Hjertegarn, hæklenål str. 7 og 5.
Dette garn skifter selv farve og striberne opstår derfor af sig selv.
Huen er hæklet med stangmasker.
Se evt. denne video med principper for at hækle cirkler.

Start med en magisk ring eller 3 luftmasker samlet med en kædemaske.
1.omgang: 2 luftmasker ( svarer til 1 stangmaske), 7 stangmasker hæklet i ringen = 8 masker
2.omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, herefter 2 stangmasker i hver maske på omgangen = 16 masker.
3. omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, *1 stangmaske, 2 stangmasker i samme maske*. Fortsæt omgangen ud med at hækle 2 masker i hver anden maske  (og 1 i hver anden ). Når omgangen er færdig har du 24 masker.
4.omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, *2 stangmaske, 2 stangmasker i samme maske*. Fortsæt omgangen ud med at hækle 2 masker i hver tredje maske. Når omgangen er færdig har du 32 masker.
Fortsæt på denne måde med at øge cirkelen, ved at tage ud 8 masker ud pr. omgang.
Når cirklen er 56 masker stor stopper udtagningen og der hækles  1 stangmaske i hver maske til huen har den ønskede højde.
Det er let at prøve undervejs og evt. kan huen øges med et par masker undervejs, hvis det er nødvendigt.
Er der behov for en lidt strammere kant forneden. så hækl en række fastmasker med hæklenål nr. 5 tilsidst.

torsdag den 7. november 2013

Designværksted på Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark har en række tilbud til folkeskoler og undgdomsuddannelser tilknyttet sin skoletjeneste. Vi var på besøg forleden med et hold fra læreruddannelsen og prøvede forløbet "Fra tronstol til slængestol". Det giver god mening at kunne koble museets eksempler på stoledesign gennem tiderne til nutidens krav, stil og egne idéer. Guiden var god til at formidle forskellige tiders design dilemmaer.
Designværkstedet ligger i en nybygget bygning ved siden af museet og er enkelt og inspirerende indrettet. Vi havde en god eftermiddag på værkstedet og kan klart anbefale dette.
Eneste kritikpunkt er, at det kan være svært at få fat på skoletjensten telefonisk ( kun telefon tid 2x ugentligt)  og dermed komme i nærmere dialog om ønsker og behov.








onsdag den 6. november 2013

Skuffer, skabe og skrin

Der er flere udstillinger på Designmuseum Danmark lige nu og den ene er "Skuffer skabe og skrin".
Mange fine eksempler, men jeg faldt nu for denne træstamme kommode. Det ser enkelt ud, men det er det slet ikke. En træstamme vi flække, når den tørrer og derfor ligger der en meget kompliceret proces bag det enkle udtryk.
Der blev ikke reklameret for ophavsmanden, men det er snedkermester Teis Dich Abrahamsen. Man kan følge Teis i en anden arbejdsproces, han var nemlig en af de fire håndværkere, der blev portrætteret i DRs serie Dansk Håndværk, - oldschool eller supercool.




mandag den 4. november 2013

Norsk strikkekveld


Hænger lidt fast i det norske strikketema: Her kan man se hele aftenen på NRK og følge rekordforsøget, fra får til sweater. Det blev ikke til ny verdensrekord, men ny norsk rekord på
8:35:23.
Sjovt projekt, - men ikke særlig køn sweater.

søndag den 3. november 2013

Marius, Setesdal, Arne og Carlos

I fredags holdt vores norske studerende Camilla et lille oplæg om Mariustrøjen og den popularitet den har, - også blandt unge i Norge. Jeg fil lyst til at grave lidt dybere i den norske strikhistorie og det passede fint med at bogen "Lusekoften fra Setesdal af Annemor Sundbo netop var kommet til afhentning på biblioteket.

Bogen kan købes her

Her har Annemor en fin gennemgang af de gamle trøjer og de variationer, der har været  mønstrene. Det er tydeligt at se, hvordan Mariustrøjen  er udsprunget af dette, - blot uden de karakteriske ( og varmende)  lus og selvfølgelig oversat til de norske nationalfarver rød, hvid og blå.
Det har givet mig mod på at hente de andre bøger hjem, som Annemor Sundbo har skrevet:
  • Kvardagsstrikk, kulturskattar frå fillehaugen,
    (Samlaget 1994, Torridal Tweed 2003), NYNORSK
  • Usynlege trådar i strikkekunsten, (Samlaget 2005) NYNORSK
  • Strikking i billedkunsten - Knitting in Art (Torridal Tweed 2010) Norsk / engelsk
Men der er også kommet en hel ny bog fra Arne og Carlos med deres opskrifter på "Strik fra Setesdal". Har ikke set den endu, men synes at det er fint med nye fortolkninger.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...